BRANTHIQ
Handelsbetingelser
Senest opdateret: 6. maj 2026
Disse handelsbetingelser gælder for alle leverancer fra Branthiq ApS, CVR 45786943, til erhvervsdrivende kunder. Forbrugerkøb er ikke omfattet.
Aftaler indgås altid skriftligt på baggrund af et konkret tilbud eller en projektbeskrivelse. Tilbud er gyldige i 30 dage fra udstedelsesdato med mindre andet er aftalt. Aftalen er bindende, når kunden skriftligt accepterer tilbuddet.
Leverancer leveres efter den tidsplan, der fremgår af aftalen. Mindre forsinkelser, der ikke skyldes Branthiqs forhold, berettiger ikke til ophævelse eller erstatning. Ved væsentlige forsinkelser kontakter vi kunden med forventet ny leveringsdato.
Slutproduktet (kode, design, tekst og grafik), der er specifikt fremstillet til kunden, tilhører kunden, når fakturaen er fuldt betalt. Generiske komponenter, frameworks, biblioteker og branchespecifik knowhow forbliver Branthiqs ejendom.
Branthiq beholder retten til at vise leveret arbejde i portfolio og cases. Hvis projektet er fortroligt, indhentes forudgående skriftlig godkendelse fra kunden.
Branthiq er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler med følgende begrænsninger:
Kunden skal reklamere skriftligt uden ugrundet ophold, og senest 14 dage efter at fejlen er eller burde være opdaget. Branthiq afhjælper væsentlige fejl uden beregning, hvis de skyldes vores forhold.
Løbende aftaler kan opsiges skriftligt af begge parter med 30 dages varsel til udgangen af en måned, medmindre andet er aftalt. Allerede udført arbejde betales i opsigelsesperioden.
Branthiq behandler alle kundens forretningsmæssige oplysninger fortroligt og indgår NDA på kundens forlangende.
Når Branthiq behandler personoplysninger på vegne af kunden, indgås separat databehandleraftale i henhold til GDPR art. 28. Se databehandling.
Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister, der ikke kan løses i mindelighed, afgøres ved Retten i Odense som første instans.